VELKOMMEN TIL ESPERGÆRDE!
Her i Espergærde har vi også en særlig lille lomme. Vi har den klassiske havn med alt hvad der hører til i alle sæsoner – badelaug, isbutik, “det italienske hjørne”, fiskeforretning, hobbyklubber, foreninger og den klassiske bådehavn. Men drejer du af Strandvejen og kører lidt ind landet, vil du opdage Espergærde Centret, på mange måder byens centrum – alt sammen er opført i hvidkalket tegl med rødt tegltag og er et af de arkitektonisk smukkeste og ældste centre i landet. Det udmærker sig også ved at have en høj grad af specialbutikker, flere drevet gennem generationer. Dette område kaldes også “Den Hvide By”, en større bebyggelsesplan, med kædehuse, etageejendomme og centret der blev opført i 1960’erne og er udtænkt af arkitekterne Per Christiansen og Peer Bruun.
Skal du en tur ud i naturen, er Egebæksvang skov et besøg værd, en kølig stund og pause fra stranden i sommervarmen eller et sted at lufte hunden. Eller du kan tage en tur til Flynderupgård Museum og Frilandskulturcenter, hvor man på en levende og aktiv måde – ønsker at give indsigt i, hvordan mennesker gennem tiden har levet og brugt lokalområdet, og dermed vise, at vor tids adfærd også har betydning for det landskab vi efterlader til vore efterkommere!
Vi glæder os til at se dig!
Her på siden finder du en lokal EVENTS & AKTIVITETs liste for Espergærde. Du kan også finde byens mange butikker, deres adresser, hjemmesider m.m. under SHOPPING; lade dig inspirere under KULTUR & OPLEVELSER eller dit næste måltid, restaurant booking under MAD & DRIKKE. Skal du finde en tandlæge, ejendomsmægler eller lign i Espergærde udbyder kan du bruge vores lokale opslagsværk for SERVICE.
SET LOKALT
LIDT TIL OG MEGET MERE…
Ingen kommende events