fbpx

Listen af muligheder for afslapning og driverliv på Nordhavnen i Helsingør er LANG! På en solskinsdag i Juni, føles det som ferie og som om tiden, omend blot for en stund står stille. Lyden af jubel og plask når vandoverfladen brydes, der fanges en krabbe i Vandlaboratoriet eller bolden ryger i hul i Minigolfen kommer jævnligt og er et fint supplement til den jazz, der strømmer ud af højtaleren fra det lokale røgeri.

Her er de klassiske aktiviteter som Minigolf og Is-huse, ja faktisk er her hele 3 styks at vælge imellem… Men her er også gallerier, røgeri, havneproviant, Øresundsakvariet, sejl- og kajak klub og meget mere. Her afgår også regelmæssigt fisketure med kutter og for enden af molen ved udsigtstrappen siges det at man kan se marsvin, hvis man da ikke skal på en af de berømte Øresunds-safari med Akvariet.

Vi bringer her en lille foto-rejse rundt på havnen… men vi synes mest af alt, I skulle tage et smut forbi og mærke stemningen selv!

Alle veje fører til…
Havnen er yderst populær, men her er faktisk næsten næsten 1000 bådpladser og det er derfor yderst sjældent, at du ikke kan finde en plads.
Øresundsakvariet – altid et besøg værd!
Der er stadig gang i fritidsfiskeriet!
Gummistranden er også yderst populær, med masser af plads.
I vandlaboratoriet kan du gå på opdagelse. Du må gerne fange med krabbestang eller net, men ikke med rigtig fiskestang! Og husk at sætte dyrene tilbage når I har kigget på dem.
Her er hyggelige og finurlige detaljer rundt omkring ved de mange båd- og klubhuse. Mon I kan finde bamsen?
Også en unik kunstinstallation er her plads til! Den japanske kunstnergruppe Yodogawa Technique skabte i 2014 denne skulptur “Øresund Sea Bream” som en del af projektet Kunst og Byrum.
Hvad med et maritimt-inspireret slag Minigolf med udsigt over havnen og Øresund?
Nyrøget fisk til frokost eller med hjem til middag?
Har du fanget din egen fisk kan du rense dem på havnen. Måske dette er rensebordet med den bedste udsigt?
Kronborg Badelaug holder til ved Sydmolen, men badebroen er for alle og yderst populær, især om eftermiddagen. Et helt unikt badested med en FANTASTISK historisk udsigt til Kronborg.
Ved sydmolen er her stadig gang i fritidsfiskeriet.

Læs mere om Nordhavnen og området: Helsingør Havne, Kulturhavn Kronborg, Seabin, Øresundsakvariet, Vandlaboratoriet, Kronborg Badelaug